Kold krig mod islamisterne
[EN ANDEN KOLD KRIG]
AF: » Martin Burcharth, Informations korrespondent, Send denne artikelPrint denne artikel


I stedet for at bekrige den radikale islamistiske bevægelse bør USA og dets allierede spille på de samme strenge, som man gjorde overfor kommunismen under Den Kolde Krig, siger militær-historiker Andrew Bacevich

BOSTON - USA og dets allierede har fejlidentificeret truslen fra den radikale islamistiske bevægelse og dens terroristiske ydergrupper. Derfor er der behov for en gennemgribende omlægning af strategien i krigen mod terrorismen.

"Fjendens strategi er langt mere sofistikeret, end man hidtil har antaget. Det kræver en sofistikeret modstrategi," siger Andrew Bacevich, professor i historie og international politik på Boston University.

Bacevichs seneste bog hedder The New American Militarism, How Americans are Seduced by War. Han er som tidligere hærofficer specialist i militære anliggender og tilhører den nyisolationistiske skole i amerikansk udenrigspolitisk tænkning. Selv betegner han sig som konservativ.

Men Bacevichs synspunkter har vundet udbredelse blandt demokrater og på den amerikanske venstrefløj, fordi han er en stærk kritiker af USA's imperialistiske ambitioner - først under Bill Clinton men fremfor alt under George W. Bush. Han er modstander af USA's militære engagement i Irak og vil have tropperne hjem så hurtigt som muligt, også fordi et sådant træk ifølge Bacevich ville give islamistiske terrorgrupper et argument mindre for at bekrige USA og Vesten.

I en kronik i Boston Globe den 27. august fremlagde han en generel kritik af USA's og Israels militaristiske politik i Mellemøsten og opfordrede ledere i de to lande til i fremtiden at holde sig fra konventionel krigsførelse mod islamistiske bevægelser som Hizbollah og Hamas.

"De udgør ikke nogen eksistentiel trussel. Hamas og Hizbollah er ikke i stand til at løbe den israelske hær over ende og indtage Jerusalem i den nære fremtid. Deres mulighed for at trænge ind i det amerikanske hjemland er minimal. Hvad disse modstandsbevægelser derimod magter er at hindre konventionelle hære i at vinde en klar sejr. De kan ikke erobre, men benægte os sejr," skrev Bacevich.

Inddæmme truslen
- Hvad skal USA gøre for at stække og besejre denne bevægelse?

"Man kan vælge den nykonservative linje og udvide krigen til at omfatte Iran og Syrien. Det ville efter min mening være et eklatant fejltræk og blive en katastrofe. Alternativet er at tænke på, hvordan vi greb truslen fra kommunismen an under den kolde krig. Det vil sige overveje, hvordan vi kan inddæmme truslen fra den radikale islamistiske bevægelse,"siger Bacevich til Information.

I Boston Globe foreslog Bacevich fem politikker:

1. Sæt en stopper for handlinger, der er åbenlyst kontraproduktive. Det første træk burde være at trække styrkerne ud af Irak

2. Genopliv koldkrigsprincipperne om afskrækkelse og inddæmning, og giv Israel nogle sikkerhedsgarantier ligesom USA gav Europa, Japan og Nordkorea.

3. Lad os iværksætte et nyt Manhattan-projekt (det oprindelige gik ud på at bygge en atombombe før Hitler, red.) til udvikling af alternative energikilder, således at vi kan frigøre os fra afhængigheden af olien fra Den Persiske Golf og udtørre den rigdom, der tilflyder golfstater og som medfinansierer den islamistiske bevægelse.

4. Fordoble vores bestræbelser på at afvikle det radikale islamistiske netværk primært gennem politiarbejde i samarbejde med USA's allierede.

5. Udvikle en langsigtet strategi, som vil støtte liberale tendenser i islamiske lande - men ikke ved at prædike eller true med regimeskifte. I stedet skal vi demonstrere i vores egne lande, at demokrati og frihed er den bedste samfundsmodel. Så kan vi indbyde muslimer til at komme og observere.

Sofistikerede metoder
- Hvorfor kalder du Hizbollah en modstandsbevægelse? Og er der i øvrigt ikke forskel på, hvordan man skal gribe Hizbollah og al-Qaeda an i krigen mod terrorismen?

"Jeg mener, at det er en fejltagelse at kalde Hizbollah og Hamas for terrorgrupper. De bruger terror som et taktisk våben, men deres strategi er langt mere kompleks. At kalde dem modstandsbevægelser er en mere præcis beskrivelse. De anvender ikke-voldelige metoder. De angriber også økonomisk infrastruktur, ikke kun militære mål. De mobiliserer masserne og organiserer demonstrationer. De yder sociale tjenester. De er ikke mindst politiske partier. Så hvis vi virkelig vil forstå truslens karakter, må vi droppe udtrykket terrorrisme."

- Og hvorfor ikke skelne mellem Hizbollah og grupper som al-Qaeda?

"Jeg ved godt, at der er forskel på Hamas og al-Qaeda. Men mit ærinde er at se på de metoder, de anvender og pege på, at de er mere sofistikerede, end vi erkender."

- Er der ikke en væsentlig forskel på den radikale islamistiske bevægelse og kommunismen?

"Jeg mener, det er et godt udgangspunkt at sammenligne dette fænomen med den sovjetiske kommunisme i 1940'erne og 1950'erne. Det vil nedprioritere den militære tilgang og opprioritere andre strategier."

- Er den radikale islamistiske bevægelse en totalitær trussel?

"Jeg tror, det er en trussel, som vi endnu ikke har forstået fuldt ud. Men den er reel. Antageligt indeholder den spirerne til sin egen ødelæggelse. Jeg tror ikke, at Taleban, al-Qaeda, Hizbolah og ayatollaherne i Teheran vil overleve på lang sigt. De kan simpelthen ikke tilfredsstille folks basale behov. Derfor gælder det om at bibringe betingelser, som fremskynder disse bevægelsers sammenbrud. Ligesom vi i Østeuropa og Sovjetunionen støttede dissidenter og det civile samfund, kan vi prøve at nære liberale tendenser i islamiske samfund - men det kræver tålmodighed."

"Vi prøvede ikke at påtvinge de kommunistiske lande demokrati. På den måde var vi med til at fremskynde et systems sammenbrud."

- Hvordan fører man denne strategi ud i livet, når der lige nu ikke findes noget land, hvor radikale islamister sidder på regeringsmagten?

"Det er ikke afgørende. De vil kollapse som partier og bevægelse, fordi deres politiske program bliver udstillet som utroværdigt. Jeg tror ikke, at det afghanske folk føler sig fristet til at vende tilbage til Taleban-regimets dage. Men husk på: De nykonservative ideologer troede, at invasionen af Irak ville chockstarte krigen mod terrorismen. Men dette her projekt kan vare lige så lang tid som Den Kolde Krig."