Internationalt

Islamisk attentat på ytringsfriheden

'Misbrug af ytrings-friheden' som Muhammedtegningerne skal fremover indberettes til FN's menneskeretsråd. Det betyder, at FN ikke længere er en troværdig forsvarer af sin egen universelle menneske-rettighedserklæring
4. april 2008
Af: Roy W. Brown
FN-s tidl. generalsekretær Kofi Annans vision var, at FN-s Menneskeretsråd skulle rumme medlemmer, der helhjertet bakkede op om menneskerettighederne. Det lykkedes ikke. Foto: Bernat Arm Armangue/AP

Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), som repræsenterer 57 islamiske stater, har i årevis strammet sit greb om FN's Universelle Menneskerettighedserklæring. Den 28. marts lykkedes kvælningen.

Med støtte fra lande som Kina, Rusland og Cuba gennemtvang de islamiske stater en resolution om ytringsfriheden, der vender begrebet på hovedet: Fremover vil FN's Særlige Rapportør om Ytringsfrihed skulle indberette alle tilfælde af 'misbrug' af denne værdsatte frihedsrettighed - dvs. f. eks. når en eller anden vover at tage til orde imod sharialove, der foreskriver, at utro kvinder skal stenes og homoseksuelle hænges.

Tidligere generalsekretær Kofi Annan så skriften på væggen, da han for tre år siden kritiserede FN's daværende Menneskerettighedskommission for at være blevet for "selektiv og politiserende". Kommissionen lod sig ikke reformere, mente Annan. Oprettelsen af FN's Menneskeretsråd skulle være en frisk start. Det nye organ skulle rumme medlemmer, som bakkede helhjertet op om FN's Universelle Menneskerettighedserklæring og ville forsvare dens principper.

Men nissen flyttede med!

Vision ligger i ruiner

Siden oprettelsen i juni 2006 har FN's Menneskeretsråd undladt at fordømme grelle eksempler på menneskeretskrænkelser i lande som Sudan, Hviderusland, Saudi-Arabien og Kina, mens det gentagne gange har fundet anledning til at fordømme Israel.

Annans vision ligger i dag i ruiner, og Menneskeretsrådet er afsløret som ude af stand til at spille sin centrale rolle: at fremme og beskytte menneskerettighederne. I sidste uge i Genève afgik Rådet ved døden som meningsfuldt organ, og det i det samme år, som vi kan fejre Den Universelle Menneskerettighedserklærings 60-årsdag.

FN's moralske lederskab har i dag forrykket sig fra de stater, som oprettede FN efter Anden Verdenskrig ud fra en forpligtelse på lighedens, den individuelle friheds og retsstatsprincippernes værdier til islamiske stater og deres troskab over for et middelalderligt verdensbillede, der defineres ved de forpligtelser, mennesket skylder Allah, og til deres fellow travellers - dvs. stater, som finder deres fremtidige økonomiske og politiske interesser bedst tjent ved en alliance med de islamiske stater.

Det islamiske attentat, der blev ført an af Pakistan, havde et snigløbs spidsfindighed. Ved første øjekast kunne ændringsforslaget til resolutionen om at forny mandatet for Den Særlige Rapportør forekomme rimelig. Ifølge dette skulle den Særlige Rapportør pålægges "at rapportere om misbrug af ytringsfriheden, der udgør tilfælde af racistisk eller religiøs diskrimination."

For Canada, der havde kæmpet en hård kamp for at fremlægge den oprindelige resolution om fornyelse af mandatet, var ændringsforslaget uantageligt. Canada trak sin støtte til resolutionen tilbage med opbakning fra Indien, som kritiserede, at ændringsforslaget flytter fokus fra at beskytte ytringsfriheden til at begrænse den. Også EU, Storbritannien, Australien, USA, Indien, Brasilien, Bolivia, Guatemala, Schweiz trak deres støtte tilbage fra resolutionen, som i den ændrede form blev vedtaget med 27 stemmer mod 15.

Sri Lankas delegat forklarede sin bevæggrund for at stemme for på denne måde: "Hvis vi regulerer visse ting 'minimalt', kan vi måske hindre dem i at udspille sig i form af vold i vores byer og gader." Med andre ord: Du må hellere lade være med at bruge din ytringsfrihed, for ellers kan dine modstandere godt blive voldelige.

Begrænset af frygt

For første gang i FN's menneskeretsorganers historie er en fundamental rettighed begrænset af frygt for voldelige reaktioner fra menneskerettighedernes fjender.

Den vold, vi har set udspille sig som reaktion på de danske Muhammedtegninger, legitimeres hermed af Rådet - for det var jo karikaturtegnerne, hvis rettigheder måtte reguleres. Tilsvarende kan Theo van Gogh gøres ansvarlig for sin egen død.

Uden ytrings- og pressefrihed har vi ikke mulighed for at afsløre og fordømme overgreb imod de øvrige menneskerettigheder.

Uden ytrings- og pressefrihed giver vi grønt lys for tyranniet og gør det umuligt at påvise og kritisere korruption, magtmisbrug, inkompetence, uretfærdighed og undertrykkelse.

Uanset hvor betydningsfuld vi opfatter ytringsfriheden her i Vesten, har den større betydning for dem, som lever under islamiske loves tyranni. Det blev understreget af en modig gruppe på 21 ngo'er fra islamiske stater, som stod bag en opfordring til at stemme imod den ændrede resolution.

Menneskerets-ngo'er må fremover tænke grundigt over, om menneskerettighedernes sag er tjent ved et samarbejde med Menneskeretsrådet.

Det påståede internationale konsensus om fremme og beskytte menneskerettighederne er endegyldigt blevet afsløret som hykleri. Fragmenteringen af menneskerettighederne forekommer nu uundgåelig. Et foreslået Islamisk Charter om Menneskerettigheder (læs: 'Pligter over for Allah) vil utvivlsomt se dagens lys. Det samme gælder oprettelsen af et parallelt Islamisk Råd om Menneskerettigheder. Alligevel vil OIC fortsætte sin dominerende rolle i FN's menneskeretsråd med henblik på at sikre dets fortsatte afmægtiggørelse og degradering til total irrelevans. Længe har jeg undret mig over, hvad stater - der anser det for nødvendigt at dræbe sine borgere, hvis de skifter religion - havde at gøre i Menneskerettighedsrådet. Nu ved jeg det.

FN's menneskeretserklæring døde i sidste uge. Hvem ved hvornår, eller om den kan genoplives?

Roy W. Brown er tidligere formand for International Humanist and Ethical Union.

Relaterede artikler