“Nydanskere utrygge i Danmark”, skrev medierne - problemet er at det ikke passer
Fundet her

Kommentar - den politisk farvede undersøgelse: "Nydanskerne er utrygge" lyder overskriften i Politikken. En gennemgang af undersøgelsen viser at 2-3 % er meget utrygge. 60% er meget trygge. Det er tankevækkende at en resultat på denne måde bliver præsenteret fordrejet og tendentiøst. Hvad er motivet? Ja, det kan man jo spekulere over - lad os fortsat være kritiske og nøgterne i beskrivelse af situationen. Mit indtryk er at mange indvandrere - (læs med muslimsk baggrund) - ikke tager ansvar, men præsenterer sig i et lys som muslimer er specialister i - offerrollen - hvordan forholder vietnamesiske, østeuropæiske, skandinaviske, budistiske, kinesiske ,ungarske indvandrere sig? Aldrig som ofre. Tankevækkende ik´. Af en eller anden grund er der kun vrøvl med indvandrere fra en muslimsk mellemøstlig baggrund - igen tankevækkende.

Du kan læse mere om indvandring i Danmark i 500 år her. En opgørelse over indvandring i Danmark i 1994 og 2004 kan ses her

Det interessante er at i 2004 er 47% af indvandrere fra muslimske lande og 53% fra andre. Du kan se regnearket her. Det er lavet på oplysninger fra indvandring i Danmark i 1994 og 2004. Hvilke er der mest bøvl med?? Dem med en muslimsk baggrund - de andre, som udgør den største del - hører vi praktisk talt aldrig om i medierne. Skal vi gætte på at 47% står for 99% af balladen?? Interessant ik´. Hvad siger dette? At de er problemet - som skal tackles af dem og os. Problemet ligger ikke i indvandring generelt, men i indvandring af muslimer - når det gælder ballade. Og det kan vi ikke acceptere.

For nogle måneder siden kunne de danske medier fortælle, at indvandrere på grund af diskrimination var utrygge ved at bo i Danmark, og derfor overvejede at emigrere. DR tekst-tv gengav historien således (via Veritas Universalis).

  • 4/11-07 DR tekst-tv - Nydanskere utrygge i Danmark.

    Fra torsdagens Politiken. Chefkonsulent Hans M.S. Christensen piller undersøgelsen fra hinanden - En utryg undersøgelse.

    “For nogle måneder siden offentliggjorde Trygfonden og Center for Ungdomsforskning (CeFU) under Danmarks Pædagogiske Universitet en omfattende undersøgelse ’Tryghed blandt unge nydanskere’.

    Undersøgelsen, der har været et par år undervejs og har kostet adskillige millioner kroner, hvoraf Trygfonden har betalt 2,2 millioner kroner, er den hidtil største af sin art herhjemme og omfatter indsamling af data i form af spørgeskemaer fra 1.224 nydanskere mellem 15 og 29 år og af 46 opfølgende interview.

    Undersøgelsens resultater og konklusioner blev 17. november 2007 formidlet her i Politiken i Kroniken ’Ud af andedammen’ skrevet af Gurli Martinussen og Tallat Shakoor (M&S), hhv. direktør for Trygfonden og leder af undersøgelsen for CeFU.

    Kort fortalt tegnes der i Kroniken et meget foruroligende billede af, at en stor del af de unge nydanskere ifølge M&S er meget utrygge. De føler sig uønskede i Danmark og føler sig udsat for racisme, diskrimination og fjendtlighed i et omfang, der har gjort mange af dem så utrygge, at en stor del af dem ønsker at forlade Danmark…

    Den store synder er ifølge M&S den danske kultur – ’det monokulturelle idealbillede’ og ’den monokulturelle danskhed’ eller ’andedammen’, som de kalder det, der med racisme og diskrimination skaber den store utryghed og virker ekskluderende over for de unge nydanskere.

    Ifølge M&S er det nødvendigt at gøre op med den danske ’monokultur’ i en fart, ellers vil de mange utrygge unge nydanskere snart flytte til andre lande med en mere rummelig kultur.

    Da jeg læste Kroniken, savnede jeg først og fremmest et konkret tal for, hvor mange af de unge nydanskere der så var meget utrygge? Det bliver ikke nævnt, selv om det jo må være det mest centrale tal i en tryghedsundersøgelse, og når der fortælles så meget om den store utryghed.

    Jeg var derfor nødt til at rekvirere den 133 sider store undersøgelsesrapport ’Tryghed blandt unge nydanskere’ for at få svaret. På side 39 fandt jeg det: kun 2-3 procent. Jeg skriver det igen: Kun to til tre procent – er meget utrygge! Generelt er de unge nydanskere ganske trygge. Hele 60 procent svarer, de er meget trygge!

    Hvorfor folkene bag undersøgelsen vælger at fortie et så afgørende resultat og i stedet postulerer det stik modsatte, ved jeg ikke. Men det må betegnes som videnskabeligt uredeligt.

    Da jeg alligevel havde rapporten i hånden, satte jeg mig for at foretage en nøjere undersøgelse af undersøgelsen og samtidig sammenholde undersøgelsens resultater med den måde, de formidles på i M&S’ Kronik.

    Samlet set må jeg konkludere, at materialet, herunder ikke mindst formidlingsdelen, er dybt problematisk. Der er tale om, hvad der forekommer at være bevidst og systematisk uredelighed.

    Vigtige resultater bliver fortiet og/eller fordrejet. Det påstås, at datamaterialet viser én ting, mens det i virkeligheden viser det stik modsatte. Der tolkes ensidigt på delresultaterne, selv om de er usikre og peger i forskellige retninger. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, spørgsmålene er ledende osv.

    I det efterfølgende må jeg af pladshensyn nøjes med at give nogle få eksempler på det…

    Når man kalder undersøgelsen ’Tryghed blandt unge nydanskere’, så er det i bedste fald en sandhed med modifikationer. For der er ikke tale om nydanskere generelt, men kun om nydanskere med oprindelse i muslimske lande.

    Derudover er der bl.a. en meget skæv aldersfordeling.

    I en enkelt sætning i rapporten (side 25) erkendes det, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, men det er, som om det er ’glemt’ i resten af rapporten og i Kroniken. I hvert fald foretages der konklusioner og generaliseringer, som om den var repræsentativ.

    Det største problem mht. manglende repræsentativitet er, at de unge, der indgår i undersøgelsen, ikke er udvalgt tilfældigt, men nærmest er håndplukket.

    Det er tilsyneladende sket ud fra et kriterium om, at de unge, der deltager, skal være velfungerende og ressourcestærke. Så når der overraskende kan fortælles, at de unge muslimske nydanskere faktisk er velfungerende og ressourcestærke, så skyldes det kun, at det er lige netop den gruppe, man har spurgt! Det er selvopfyldende, og svarene er dermed nærmest givet på forhånd…

    Ud over at nogle af deltagerne er blevet udvalgt på den uddannelsesinstitution, de går på, f.eks. et gymnasium, så er de også i vid udstrækning blevet udvalgt via bl.a. imamer, moskeer, af aktivister i muslimske ungdomsforeninger og via bl.a. Islamisk Trossamfund. Der er med andre ord en udpræget religiøs-islamisk bias i udvælgelsen af deltagere til undersøgelsen.

    Firkantet sagt er mønstret i dele af spørgsmålene til de unge muslimer i undersøgelsen, at der bliver spurgt om, hhv. ’Hvad godt er der ved dig som muslimsk indvandrer?’, og ’Hvad er der galt med danskerne?’. Der spørges ikke balanceret og nuanceret. Når man spørger på den måde og samtidig vinkler fortolkningen, får man selvfølgelig det billede frem, man ønsker, og så er konklusionen nærmest givet på forhånd…

    Der er kun omkring 11 procent, der svarer bekræftende på udsagnet Jeg føler mig ikke velkommen i Danmark. Dvs. 89 procent har ikke den oplevelse og må tværtimod siges at føle sig velkomne.

    Men M&S skriver nærmest ordret det modsatte i Kroniken: »De føler sig uønskede …«. Det er jo lodret usandt.

    Man skal i øvrigt lægge mærke til, at der igen kun spørges om, hvad der er galt med danskerne og ikke de unge muslimer selv…

    Da det er Center for Ungdomsforskning (CeFU) under Danmarks Pædagogiske Universitet, der har lavet denne ungdomsundersøgelse, har man som læser en vis tillid til det faglige niveau, idet man må forvente, at den er lavet af forskere med relevant akademisk baggrund inden for pædagogik og ungdomsforskning. Men det er i vid udstrækning ikke tilfældet:

    Tallat Shakor, der leder undersøgelsen, er religionssociolog (islam). En anden gennemgående og central medarbejder i undersøgelsen, Aiysha Abu Laban, har en baggrund inden for arkæologi!

    Endvidere forekommer det mærkværdigt, at man lader Aiysha Abu Laban indgå som central aktør i udarbejdelsen af undersøgelsen. Ud over at Aiysha Abu Laban selv har markeret sig med kontroversielle islamiske udtalelser, er hun også datter af afdøde imam Abu Laban. Og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at undersøgelsen blev igangsat i begyndelsen af 2006, da Muhammedkrisen var på sit højeste med bl.a. afbrændinger af danske ambassader, efter at danske imamer, herunder imam Abu Laban, havde oppisket en hadsk stemning mod Danmark…

    M&S slår alarm og fortæller, at mange af de unge nydanskere vil flytte til udlandet, og at det skyldes utryghed pga. den danske ’monokultur’.

    Men når det hævdes, at de unge muslimer ønsker at flytte væk pga. monokulturen, så passer det ikke. Hovedparten af dem, der angiver, at de kunne tænke sig at flytte, vil faktisk flytte til lande med en udpræget monokultur – ikke dansk monokultur, men islamisk monokultur: ca. 27 procent angiver ønske om at flytte til forældrenes muslimske hjemland eller et andet muslimsk land. Kun ca. 20 procent angiver ønske om at flytte til et andet vestligt land…

    Korrigeres der for fordrejningerne, og ser man på nogle af de data, der egentlig er i undersøgelsen, anes nogle overraskende mønstre, der peger i stik modsat retning af, hvad der påstås:

    De unge muslimske nydanskere føler sig meget trygge (kun 2-3 procent er meget utrygge), og de føler sig velkomne i Danmark (kun ca. 11 procent siger det modsatte).

    Sagt på en anden måde: Det synes ikke at være Danmark eller danskerne, der er noget galt med. Man kan spørge om, hvorfor det så går dårligt med integrationen, og hvorfor der er så store kløfter og mange konflikter? Der skal som bekendt to til en tango, og måske skal årsagen findes hos de unge muslimske nydanskere selv. Det er f.eks. meget bekymrende, at 95 procent af de unge muslimer, hvoraf mange er født og opvokset i Danmark, ikke ønsker ikke at gifte sig med en dansker – det skal være en muslim, gerne en med rødder i oprindelseslandet…”

  • Trygfonden - De unges tryghed og trivsel (den omtalte rapport).