INDLÆRINGSTEORI OG MISBRUG(1).


A:\Temaer i behandlingen-The drinkers project sammendrag.wpd; hb; 20. januar 1997

INDLEDNING: Formålet med denne skrivelse er at give konkrete bud på hvordan man konkret kan lave en praktisk og god indføring i indlæringspsykologisk forståelse for misbrug. Dette er en bearbejdet og kommenteret oversættelse af et kapitel i en bog. Se fodnoten nederst på siden. Jeg beskriver de konkrete forslag som her skitseres så konkret som muligt. Forfatterne har arbejdet med alkoholikere, men i tråd med nyere opfattelser om at det stort set er de samme processer som kører i alle former for misbrug tror jeg at det er noget at tilpasse og lære her. Derfor oversættelsen. Formålet er:

1. At udstyre klienter og behandlerne med en fælles indlærings-

psykologisk ramme for hvordan misbruget skal forestås.

2. Reducere skyld og skam omkring misbruget.

3. Styrke målrettet samarbejde mellem deltager og behandler.

Dette arbejde forgår i flere trin og over flere gruppemøder med cirka 1 times varighed.

1.MØDE: Introduktion af begrebet: Handlekæde.

Der gives simpel eksempler på handlekæder: F.eks. koldt rum(udløser) - handling (skru op for termostaten) - konsekvens (varmt rum).

Handlekæder præsenteres i sin helhed:

koldt rum (temperaturen-objektiv) - tanke (det er koldt her) - følelse (fryser - ubehageligt) - handling (skru op for termostaten) - positiv konsekvens (varme) - negativ langsigtet konsekvens (dyrere varmeregning).

Modellen er:

Udløser - tanke - følelse - handling - positiv konsekvens - negativ konsekvens.

Eksempel med misbrug:

Udløser (hjemme i lejligheden kl. 12.00) - tanke ("dette er kedeligt") - følelse (rastløshed, uro) - tager stoffer - positiv konsekvens (slapper af har det rart, kommer igang) - negativ konsekvens) dårlig økonomi, dårlig samvittighed.

Påpege følgende:

1. Hvis misbruget har meget positive konsekvenser er det stor sandsynlighed for at det gentages (rastløsheden forsvinder øjeblikkelig, man får lavet en masse osv.).

2. Jo flere ganger du tager stoffer med positiv umiddelbar konsekvens jo større sandsynlighed for at det vil gentages.

3. Tidsintervallet mellem oplevet konsekvens og misbruget er afgørende: Hvis det behagelige kommer øjeblikkeligt, og det behagelige 6 timer senere har de ubehagelig oplevelser lille indflydelse på misbruget



2. GRUPPEMØDE: Forstå hvordan brug udvikler sig til misbrug.

Gruppeleder starter med følgende spørgsmål: "Hvad tror I er årsagerne til at nogle udvikler et misbrug?"

Vis overhead om sundhedsstyrelsen undersøgelse som viser at cirka 22% har forsøgt hash, men kun 2% har forsøgt det i sidste år. Cirka 5% har forsøgt hårds stoffer, men bare 0,9 det sidste år.

Gruppen brainstormer omkring mulige årsager. Disse skrives op på en tavle. Svarene organiseres efterfølgende i følgende kategorier:

1. Stress: Trække sig fra arbejdsmarkedet, miste jobbet, blive syg, mistet nogle af sin familie.

2. Følelsesmæssigt-kropsligt(fysiologisk): Kronisk angst, depression, kronisk smærte osv.).

3. Det andre gør: Utro ægtefælle, skilsmisse, alkoholiserede forældre osv.

4. Misbrugende miljø: Mine venner tager stoffer.

5. Arv og tidligere socialisering/indlæring: Mine forældre tog stoffer.

6. Positive konsekvenser: "Jeg slapper bedre af", "Det løser mine problemer".

Efter brainstormen, organiseres ideerne i disse 6 kategorier, evt. i "de 8" som jeg kender så godt.

Denne kategorisering sættes ind i handlekæden: Punkterne a. - d. benævnes som udløsere og f. som positive konsekvenser.



NÆSTE SPØRGSMÅL: Mange mennesker oplever, sygdom, skilsmisse, død osv. (brug eksempler fra klienternes forklaringer-listen foran). Hvorfor er de ikke begyndt at tage stoffer? Hvad er forskellen på dem og jer??

Typiske svar: "Vi er svage, de er stærke" og "Vi har lært at stoffer fjerner problemerne".

Behandlerne pointerer kraftigt at alle mennesker møder problemer(stress, vanskelige følelser og smerte) og har behov for at lære at tackle dem. De metoder man anvender er nogle man lærer og ikke et udtryk for at man er dum, umoralsk eller svaghed. Du har måske set i din familie eller venner at en kemisk måde at tackle problemer på er acceptabelt og naturligt.

Behandleren går over til at diskutere faktorer der bidrag til at udvikle misbrugsproblemer:

1. Omgivelsernes indflydelse på holdninger til misbrug. Media (radio/Tv) gør misbrug til noget spændende - bevidsthedsudvidende-forfattere, popmusikere og andre højstatuspersoner. Venner, bekendte gør stoffer til noget spændende.

2. Holdninger påvirker handlinger: Hvis man har forbud mod et stof, skaber dette manglende kontrol, folk lærer ikke at tage det kontrolleret. Mange siger at det er meget mindre ekstreme proklamerer med stofferne hvor det er tilladt (østen og Holland).

3. Fra samfundsniveau til individniveau:

4. Mennesker som har misbrugende forældre har meget større sandsynlighed for selv at udvikle misbrug - selv om de har svoret at de aldrig vil røre alkohol eller stoffer. Hvorfor? Modeleffekt: At se sine forældre drikke efter et skænderi eller slappe af med en øl, eller drikke til fester - have det sjovt osv. lærer børn at gøre det samme under samme omstændigheder.

TREDJE EMNE: RELATION MELLEM LIVSSTRESS OG MISBRUG:

Problemer med misbrug (alkohol, stoffer osv.) efter at folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, arbejdsløshed, flygtninge, krigsfanger osv.

FJERDE EMNE: TACKLEMETODER ER LÆRT PÅ SAMME MÅDE SOM MISBRUG ER.

Hvis et barn ikke lærer ikke-kemiske måder at tackle problemer på, er man udsat når man møder stress og besvær og bliver introduceret til stoffer, hash, alkohol osv. Ved stress og problemer(f.eks. problemer med at få arbejdet, tiden til at gå osv.) kombineret med manglede måder at tackle problemer(f.eks. planlægning, tale om problemerne, indsigt i mekanismer/handlekæden osv. - de i lærer på kurset her) og introduktion af stoffer er man virkelig udsat for at få et stofproblem.



KOMMENTARER.

Det er nogle hammer gode ideer her. Jeg har behov for at gå det efter igen og lave en decideret detaljeret plan for hvordan det skal anvendes.

IDENTIFIKATION AF FORUDGÅENDE BETINGELSER DER PÅVIRKER MISBRUG.


Her beskrives forholdene: Ydre hændelse(udløser-trigger), kognitive forhold (tanker, forestillinger, forventninger), affekts(følelser) og deres påvirkning af misbrug.



1. Introducere forudgående forhold for misbrug:

Det er ofte svært for deltagerne at skelne mellem hændelse, tanker og følelser, alt er ofte et eneste ubevidst kaos. Derfor er det nødvendigt at starte med at gøre opmærksom på disse forhold:

Skriv udløser - tanker - følelser på tavlen.

Lav brainstorming i gruppen på hvor mange ydre hændelser (steder og situationer), tanker og følelser de kan komme i tanke om som går forud for eller udløser misbrug.

Dette gør deltagerne opmærksom på de mange mulige forudgående betingelser for misbrug.

2. De enkelte personers forudgående/udløsende betingelser.

Hver person brainstormer omkring sine egne forudgående betingelser for misbrug ved at bruge udløser-tanke-følelse-misbrug-positive konsekvenser-negative konsekvenser som model. Dette skrives på tavlen under deres respektive navne.

En persons handlekæde tages som eksempel og uddybes.

Terapeuten bør have følgende spørgsmål i hovedet når han tænker på de forskellige deltagere:

3. Kan personen finde udløsende forhold i alle kategorier (hændelsen, tanker og følelser)?

4. Er der bevidsthed om forholdene mellem komponenterne

(hændelser, tanker og følelser?, f.eks. tanker som mellemliggende mellem hændelse og følelser).

5. Hvilke forudgående betingelser skal der fokuseret mest på i behandlingen?

6. Hvilke kognitive/tankemæssige forandringer er der behov for (f.eks. projicerer klienten ansvar, har han problemer med at formulere mål eller med katastrofe tankning?)

7. SELVDESTRUKTIV ELLER IRRATIONEL TÆNKNING.

Her fokuserer vi på tænkning som "årsag" til misbrug. Forholdet mellem den ydre hændelse og deltagerens fortolkning og afledninger af denne undersøges. Specielt med fejl i rekonstruktion og afledning (og aflæsning) af andres tanker, motiver og følelser.

Terapeuten giver en kort indledning til dette tema ved at skrive:

Hændelse - tanke - følelse - misbrug .

Nævne eksempel med:

Thomas da han råbte dumme inde på sit værelse,

når Inge er træt og indelukket pga. af hovedpine og jeg fortolker det som surhed og bliver vred og ked af det, og skælder ud!!!

Eller da jeg kom for sent til møde, stresset og uoplagt/nervøs-det var den forkerte dag!!!

Find nogle eksempler fra misbrugere, f.eks. bange for at få skælde ud over at falde i vandet - stive sig af med misbrug. Kan alligevel fortsætte når jeg først er faldet i vandet.

Nævne hvordan forskellige hændelser kan fortolket vidt forskelligt af forskellige personer og derved udløse forskellige følelsesmæssige reaktioner.

Opgave til at brainstorme omkring: Du har været stoffri i 2 uger og du ser din pusher 20 meter foran dig. Du ved at du ikke kan undgå ham hvad er den fornuftige og den destruktive tankegang?

Den konstruktive/fornuftige-Person A



Den destruktiv/ufornuftige

Person B



Efter at brainstormingen er færdig beskrives forskellene på to måder at tænke på. Skriv disse op og sammenligne dem med følgende forhold:

Person A.

1. Kom til konklusion baseret på få informationer.

2. Tænkte ikke på måder at teste konklusionerne.

3. Testet ikke konklusionerne.

4. Konklusionerne resulterede i negative følelser eller selvdestruktiv adfærd.

Person B

1. Kom til konklusion baseret på mange oplysninger.

2. Tænkte på måder at teste konklusionerne.

3. Tester konklusionerne.

4. Konklusionerne fastholdes og fører ikke til dårlige konsekvenser.

Efter præsentation og diskussion af disse lister kommer underviser med en formel definition af irrationel/realitetsfjern /fantasistyret tænkning:

"At have tanker, holdninger og meninger ikke baseret på realiteter og undersøgelser af faktiske forhold, og derfor ikke testet ud og som resulterer i skade for dig selv (f.eks. depression, frygt, angst, misbrug, social isolation osv.)"

Kommentar: Det er vigtigt at anerkende at disse nu irrationelle tanker var rationelle engang, f.eks. i forbindelse med impulsstyrede, alkoholiserede, voldelige forældre. Eller er rimelige i misbrugsmiljøer. Man at de nu ikke er et godt udtryk, eller en god repræsentation for almindelige relationer mellem mennesker generelt.

Herefter går behandleren over til at præsentere forskellige kategorier af irrationel fantasibaseret tænkning. Og hver person kommer med personlige eksempler på irrationelle tanker indenfor hver kategori. Disse skrives op på en tavle under hver kategori:





1. Negative tanker om sig selv.

2. Urealistiske forventninger til sig selv.

3. Urealistiske forventninger til andre og livet.

4. Antager det værste om ens helbred.



5. Tror det værste om ens situation.

6. Tror det værste om andre mennesker.

7. Katastrofetanker-det går altid galt!

8. Der er ingen der kan li´ mig(dum, svag, usikker).



Denne brainstorming forløber bedst hvis behandleren er opmærksom på følgende:

1. At deltagerne kun modvilligt udstiller deres irrationelle, "skøre" tanker.

2. Udvikler hypoteser om hvordan den enkelte deltager tænker irrationelt.

3. Illustrerer irrationelle tanker på en støttende, sjov og naturlig måde.

4. Giver eksempler på irrationelle tanker, f.eks. fra sig selv eller andre.

5. Bruger erfarne gruppemedlemmer som "isbrydere" eller får dem til at nævne eksempler selv - f.eks. aftalt på forhånd.

6. Bruger humor - f.eks. ved at overdrive. Den person som var så ked af det at han tog to gram stoffer: "Det var rart at du ikke havde arvet en million?!! "Underforstået så havde du bare fortsat.



I løbet af gruppen bliver behandler ved med at påpege irrationelle tanker der udløser depression, ked af det, rastløshed, og som derefter fører til trang til stoffer, dvs. forventninger om at stofindtag fjerner den ubehagelige psykiske og kropslige oplevelse.

AT UDTRYKKE FØLELSER er den fjerde del af de forudgående betingelser for misbrug den følelsesmæssige del af handlekæden.

Mange tager stoffer i tilknytning til følelsesmæssige problemer(angst, uro, depression osv.)

Formålet med denne:

1. Lære klienterne hvordan de kan blive bevidste om deres følelsesmæssige tilstand.

2. Illustrere at/hvordan følelsesmæssige tilstande går forud for misbrug.

3. At følelser er naturlige og rummer vigtige informationer, skal tages alvorligt og at man skal reagere på dem.

4. At man har mange andre muligheder end misbrug når man skal reager på ubehagelige følelser.

5. Benægtelse, fortrængning eller manglende udtryk for følelser er i det lange løb ødelæggende.

6. At der er en forbindelse mellem tanker og følelser - tanker som udløser for bestemte følelser.

7. Følelser kan være signaler om at der er behov for forandring af tanker og handlinger.



Konkret kan du GRIBE GRUPPEARBEJDET AN på følgende måde:

1. Start med en kort definition af følelser og med at skelne følelser fra meninger og holdninger. Dette kan gøres ved at du beder deltagerne nævne så mange følelser de kan komme i tanke. Du skriver disse op på tavlen(f.eks. vrede, nervøsitet, angst, depression, ked af det, glæde osv.). Spørg til hvordan de kan kende forskel på de forskellige følelser (de føles forskellige kropsligt - tyngde/let, varme/kulde, knude/sommerfugle i maven, hjertet slår hurtigt, man anspænder musklerne, sveder, lyst til at bevæge sig, danse, springe, kysse, omfavne, røre ved, slå, græde, råbe og skrige, handle på forskellige måder osv.). Dvs. forskellige følelser er forskellige kropslige fornemmelser og udtryk.

2. Det er dårligt at altid lukke af for følelserne. Det giver konsekvenser på lang sigt. Hvordan? Spørg deltagerne og skriv svarende op på flip-over eller tavle.

Hjælpemidler: Tegn billede af en vandkedel der ikke kan lukke damp ud. Hvad sker der når trykket bliver tilstrækkeligt højt??

Brainstorme negative konsekvenser - "måden kedelen eksploderer på" (f.eks. hidsighed anfald, højt blodtryk, kronisk angst, mavesår, vold mod familiemedlemmer og andre, selvmord, selvhad osv.).

3. Pointer hele tiden at misbrug er en lært måde at tackle disse ubehagelige følelser på. Forsøg at knytte disse følelser sammen med deltagernes oplevelse af trang til stoffer.

4. Gør kraftigt opmærksom på at selv om ubehagelig følelser ikke er rare, er de nødvendige og vigtige dele af vores liv - de fortæller nemlig at det er noget der skal forandres. Uden dem er det ikke muligt at fungere effektivt og godt!! De er vigtige signaler.

Illustrer dette ved at nævne hvordan angst for at man skal falde i vandet får den enkelte til at undgå visse mennesker og situationer, og planlægge hvad man skal gøre. Frygt for at blive slået ned gør at man undgår bestemte steder om natten, at man kører langsommere, cykler på cykelstien, går over ved "grøn mand" og ikke ved rød, at man taler pænt til folk i stedet for at skælde ud - så får man samme reaktion tilbage. Angst for abstinenser gør at man tager stoffer. Uro for at I ikke får jeres metadon gør at I stresser op til centret inden kl. 10.30. osv.



AFSLUTNING:

Når klienten har gennemgået alt ovenfor er de fleste istand til at skelne rimeligt godt mellem udløsere (hændelser), kognitive og følelsesmæssige forløbere for misbrug og have et rimelig billede af de indre og ydre forløbere for deres misbrug, og forstå hvorfor misbrug beskrives som en lært adfærd. DVS. at klienterne skal være i stand til at beskrive deres egne handlekæder for misbrug. Se næste side hvor der er et eksempel på en udfyldt handlekæde.

Med den viden om forudgående betingelser for misbrug, misbrug som lært adfærd har deltagerne de nødvendige forudsætninger for at gå ind og lære nye måder at handle på i risikosituationer - finde alternative handlemuligheder til misbrug.

Disse handlemuligheder er skitseret nedenfor som grupper hvor man træner: Lære at formulere mål for sig selv, finde tankemæssige alternativer, afslå tilbudet om stoffer og assertiv holdning, afspænding, hvordan lave sociale støttesystemer og tackle tilbagefald. Dette materiale præsenteres for sig selv og kan anvendes i individuelle samtaler, i særlige grupper eller som dele af samvær og samtaler med klienterne.

EKSEMPEL PÅ HANDLEKÆDE - SØRENS MISBRUGSKÆDE.



UDLØSER

13.00. Er stået op, er alene hjemme i lejligheden

TANKER

"Hvad skal jeg gøre, det er kedeligt det her...

jeg må ud og møde andre mennesker



FØLELSER

Rastløs,

Urolig,

Hvileløs



HANDLING

Går udenfor, ned på gaden og møder Peter som spørg om han ikke har lyst til et dyt. Går sammen med ham i hans lejlighed og fixer/ryger.

POSITIV KONSEKVENS

Falder til ro - rastløsheden og de ubehagelig tanker er væk, kan slappe af, grine, se TV og hygge sig.

NEGATIVE KONSEKVENSER

Fik ikke lavet det du havde planlagt den dag: Betale huslejen, besøge dine forældre, ryddet op i lejligheden, har dårlig samvittighed og økonomi.

AT LÆRER ALTERNATIVE LØSNINGER TIL MISBRUG

Når klienterne har lært om handlekæden og de forskellige dele af den og kan identificer sig selv og hvad de gør i misbruget i forhold til handlekæden, er det på tide at begynde at tale mere målrettet om hvad andet man kan gøre end at tage stoffer. Dette kapitel handler om dette. En forudsætning for at deltagerne kan arbejde målrettet er at de har forstået handlekæden og tanken om at betragte misbrug som en lært adfærd. Hvis de ikke har dette, bliver de ikke istand til at se helheden, og har let ved at kun gribe fat i de konkrete ideer og ikke selve paradigmet. Lærer de dette er de selv i stand til at finde på nye måder at tackle problemer på i fremtiden, og generalisering og fastholdelse af forandring er meget større.

Vi vil kikke på alternative løsninger på den udløsende hændelse, tanker og følelser i forbindelse med denne, vi taler om planlægning, lære at sætte mål og kognitive alternativer, hvordan tackle trang og træne effektive måder at sige nej når man får tilbudt stoffer. De vil også blive trænet i hvordan de på naturlig måde kan hævde egne interesser, give udtryk for hvem de er og hvad de vil og markere grænser. De vil lære afspænding og familierne og andre pårørende bliver trukket ind i behandlingen. De får også træning i hvordan de kan tackle situationer når de falder i efter afsluttet behandling.



1. Generel træning at udvikle alternative handlemuligheder.

Man orienterer meget kort om dagens tema, begrunder dette og tager udgangspunkt i en handlekæde (se vedlagt kopi fra bogen, eller det jeg selv har lavet på foregående side). Stil følgende spørgsmål til gruppen:

HVAD ANDET KUNNE BILL/SØREN HAVE GJORT I DENNE SITUATION?

Forslagene skrives op. Formålet er at illustrere at der faktisk findes en række alternative handlemuligheder til at misbruge.

Næste punkt er at vælge en af forslagene og lave en brainstorm fra hele gruppen over fordeler og ulemper med forslaget:

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser



Gruppen sammenligner de positive og negative konsekvenser af at drikke i denne situation og at vælge den alternative løsning. Det er vigtigt at den alternative løsning bidrager til samme type løsning/behov som drikkeriet ville have i denne situation, vidende at den alternative løsning aldrig på kort sigt vil være lige god som stofferne. For at styrke den alternative løsning, kan man sammenligne de negative sider ved at drikke og ved den alternative løsning. Her vil den alternative nok komme langt mere positivt ud.

Samme metoden anvendes på den enkelte deltagers handlekæder. Det er vigtigt at de alternative løsninger skal være specifikke, og bygge på information fra handlekæden.

Denne fremgangsmåde kan bruges både på udløsende betingelse, tankerne og følelserne.

Til sidst gøres deltagerne opmærksomme på at dette arbejde skal gøres med faktiske handlekæder i deres faktiske liv, så anvendelsen kommer i højsæde.

Det er meget svært at gå fra teori til praksis. Der er derfor lavet særlige grupper som arbejder med anvendelse af disse alternative løsninger. Disse er kort præsenteret nedenfor.

2. FORMULERE MÅL FOR SIG SELV - PLANLÆGNING.

Færdigheder i at lære planlægning er grundlæggende når deltagerne skal overføre metoder fra behandlingen til deres daglige liv. Derfor er denne træning i planlægning sat ind i programmet. Når der skal ske forandringer i hændelser/udløsere, tanker og følelser er det vigtigt at kunne planlægge for at overføre ideer til det virkelige liv.

Gruppen starter med en orientering om hvor vigtigt det er at sætte realistiske mål og hvor ofte det er svært at gøre dette, og at for høje mål ofte er udløser for misbrug. Opnåede mål styrker selvtillid til egne evner, glæde og optimismen og tro på at forandring er muligt.

Spørg ind til gruppens erfaringer med planlægning - hvad de mener det er og fordeler og ulemper. Skrive dette op på flip-over eller tavle. Brug lejligheden til at fortælle, gerne med udgangspunkt i den enkelte klients erfaringer hvor let det er at sætte for høje mål, hvilket altid fører til skuffelse, og manglende lyst til at planlægge og styre efter mål.

Præsentere modellen med, skyen, stenen og landjorden. Tal om drømme de er vigtige og en forudsætninger for udvikling. Men drømmene skal kunne skæres ned i håndterlige størrelser som kan lede til handling i dag! For at eksemplificere betydningen af små mål. For at nå et mål må man vide nøjagtig hvad man er ude på og opfylde følgende betingelser:

3. Målene skal formuleres som nogen klienten selv gør/handlinger han selv kan foretage.

4. Mål skal være målbare. Man skal øjeblikkelig kunne se om de er nået.

5. Mål skal stille krav, men ikke for høje. Hellere små mål som nås, end store som ikke nås. Succes avler glæde, selvtillid og yderligere succes. Manglende opnåelse af mål skaber nederlag, man bliver ked af det, frustreret og passiv.

6. Der skal altid tid på. Når man setter sig et mål skal der tid på hvornår den skal være udført - ellers glider det ud i sandet.

En anden måde at stille det op på er at bruge mit - HOST og VISP. Jeg tror faktisk mine egen koncepter omkring planlægning er bedre - men kan dog suppleres med at det skal være i personens egen adfærd.

SKEMA TIL REGISTRERING AF MÅL.

Formålet med dette skema er at du hele tiden kan følge med i hvilke mål du laver, hvornår de skal udføres og om de er nået. På denne måde har du en klemme på dig selv, og kan også lære om din planlægning mislykkes, hvilket kan være tegn på at du har behov for at forandre den, f.eks. ved at formulere mindre og ikke så krævende mål.

Min drøm

Mit delmål_____________________________________________________Dato________

Nået



Min drøm

Mit delmål____________________________________________________Dato________

Nået



Min drøm

Mit delmål_______________________________________________________Dato________

Nået



Min drøm

Mit delmål_____________________________________________________Dato________

Nået



Min drøm

Mit delmål____________________________________________________________Dato________Nået



Min drøm

Mit delmål____________________________________________________________Dato________Nået



Min drøm

Mit delmål____________________________________________________________Dato________Nået



Min drøm

Mit delmål_____________________________________________________Dato________

Nået



Min drøm

Mit delmål______________________________________________________Dato________

Nået



Min drøm

Mit delmål______________________________________________________Dato________

Nået

MØDE VED DAGENS AFSLUTNING


Til sidst hver dag får klienterne ½ time hvor de gør følgende:

1. Tænker igennem hvilke mennesker, situationer eller problemer de kan tænkes at støde ind i om aftnen.

2. Formålet er at tænke igennem om de møder udløsere. De diskuterer hvordan de vil tackle eller undgå disse situationer.

3. Der laves en reserve/backupplan hvis den første ikke du´er.

4. De tænker på hvordan de kan udviklet sit eget støttesystem, bestående af familier, venner prøve NA møder eller andre opfølgningsgrupper, eller deltage i forskellige sjove aktiviteter.

5. Når planerne skal sættes ud i livet opfordres de til at bruge selvforstærkende teknikker. De forventer måske mange fordele ved at være clean. Virkeligheden er ofte at de ikke får så megen opbakning. De bliver opmuntret til at give sig selv skulderklap, rose sig selv når de har udført opgaven, eventuelt bagefter se fodbold på TV, låne en videofilm de har lyst til at se, læge en bog, gå i biografen. De får en liste hvor de kan skrive op hvad de synes er sjovt, og som de vil opleve som en opmuntring eller belønning til sig selv.

6. Langsigtede belønninger kan være at beregne hvor mange penge de sparer og beslutte sig for på et nærmere specificeret tidspunkt at tage på en ferie, købe nye møbler, et nyt tv, en ny cykel osv. osv. De får udleveret et stykke papir hvor de kan planlægge langsigtede mål og hvordan de vil belønne sig selv for dem.



FORANDRE MISBRUGSPRODUCERENDE TANKER OG FORESTILLINGER.


Den anden del af handlekæden(efter den ydre hændelse/udløser, er de tanker og forstillinger og fortolkninger disse hændelser udløser. Fortolkninger som i sin tur udløser følelser, afhængig af om fortolkningen er positiv eller negative, fortolkes som fare, udfordring, mulighed eller trussel.

Disse færdigheder er ikke undervist i en særlig gruppe, men snarere som del af flere andre grupper.

Den kan dog laves som en særlig gruppe kaldt "skridt til fornuftig tænkning". Det materialet som er skitseret nedenfor præsenteres på tavlen/flip-over for gruppe:

1. Efter en introduktion hvor man eksemplificerer tankenes/fortolkningernes betydning som udløser for misbrug(handlekæden i sin helhed præsenteres meget kort-de har jo gennemgået den adskillige gange før) præsenteres nedenstående model:

2. STOP: Brug ubehagelige følelser som et signal om at du skal undersøge dine tanker. Du lægger mærke til at du f.eks. er lidt anspændt eller urolig (f.eks. 6 på en skala til 10), stopper op og tænker: "Hvad tænker jeg nu? Hvilke billeder har jeg inde i mit hoved? Hvilke fantasier er det jeg har?

3. BEVIDSTHED OM TANKER: Hvilke tanker, antagelse er det jeg nu har? Hvad tror/hvilke forventninger har jeg om hvad der kommer til at ske? Det er ofte en hjælp at skrive dette op som en handlekæde (BTFHPN-Begivenhed-Tanker-Følelser-Handling-Positive konsekvenser-Negative konsekvenser)

4. UDFORDRE DINE TANKER/FORESTILLINGER/ANTAGELSER: Det jeg nu tror kommer til at ske er det rigtigt, realistisk eller er det bare en trussel inde i mit hoved? Er det en realistisk mulighed eller bare en fantasi, noget jeg har med mig i rygsækken fra tidligere oplevelser??

5. TEST/AFPRØV TANKER OG FORESTILLINGER: Når du har fundet ud af hvad du tænker/forestiller dig, så find ud af om disse forestillinger er rigtigt.

Eksempler:

6. Hvis du er bekymret over at din dine forældre vil slå hånden af dig hvis de får at vide at du er misbruger kan du undersøge dette ved at fortælle dem om en af dine venner som er erkendt misbruger-se hvordan de reagerer: Reagerer de med foragt? Megen stærk fordømmelse? Spørg til om baggrunden for denne fordømmelse. osv.

7. TÆNK POSITIVE TANKER OM DIG SELV OG SITUATIONEN: Dette kan du gøre ved at fortælle dig selv positive ting/vende det positivt: "Jeg har gjort stor fremgang de sidste måneder, jeg er kommet i behandling, har en bedre økonomi, og jeg har taget en beslutning om at reducere mit misbrug. Jeg har haft meget lille kriminalitet og sidemisbruget er reduceret fra hver dag til 2 gange om ugen-det er et fantastisk flot resultat. Samtidig ser du i din fantasi hvordan du bliver rost af din behandler og dig selv for de mål du har nået de sidste måneder - du ser andre klienter klappe for dig som en naturlig anerkendelse af de resultater du har nået. Husk at jeg skal sammenlignes med mig selv og mine egne fremskridt, og ikke med en eller anden super standard som er meget langt væk fra min situation osv. osv.



AT TACKLE TRANG.

En af de største problemer når man er startet i behandling og i lang tid efter er trang til stoffer. Ofte er det svært for deltagere at anerkende at de har trang, blandt andet fordi de mener de ikke bør have det. Det er vigtigt at deltagerne i behandlingen anerkender at de har trang og lærer at tackle den når den er der. Derved lærer de færdigheder som er helt nødvendige når de står på egne ben efter behandlingen.

Klienterne bør opfordres til at føre regnskab med oplevelser af trang, hvor intens og langvarige oplevelserne er, hvornår de forekommer osv. Dette får de et specielt skema til.

De kan også bruge denne information til at lave de misbrugsudløsende handlekæder. Misbrugerne opfordres til at acceptere trang som en naturlig følelse som er et vigtig signal om at de skal forstå hvad der sker (lave handlekæden) og at der skal handles.





REGISTRERING AF STOFTRANG OG TILKNYTTET HANDLEKÆDE+ SØRENS EKSEMPEL.



UDLØSER

13.00. Er stået op, er alene hjemme i lejligheden

TANKER

"Hvad skal jeg gøre, det er kedeligt det her...

jeg må ud og møde andre mennesker



FØLELSER+STOFTRANG(1-10)

Rastløs,

Urolig,

Hvileløs



HANDLING

Går udenfor, ned på gaden og møder Peter som spørg om han ikke har lyst til et dyt. Går sammen med ham i hans lejlighed og fixer/ryger.

POSITIV KONSEKVENS

Falder til ro - rastløsheden og de ubehagelig tanker er væk, kan slappe af, grine, se TV og hygge sig.

NEGATIVE KONSEKVENSER

Fik ikke lavet det du havde planlagt den dag: Betale huslejen, besøge dine forældre, ryddet op i lejligheden, har dårlig samvittighed og økonomi.

TRÆNING I AT SIGE NEJ TIL TILBUD OM STOFFER.

Det er en umulighed for misbrugere fuldstændigt at undgå misbrugsmiljøet, de gamle venner, omgangskreds osv. Det er derfor afgørende vigtigt som led i behandlingen at de lærer at sige nej til tilbud om stoffer. hvis de ikke klarer dette når de er i behandling, hvordan skal de så magte det bagefter?

Denne træning går over to gruppesamlinger, hver af 1 times varighed.

FØRSTE SAMLING/GRUPPEMØDE:

1. Klienterne introduceres til ideen om at det er nødvendigt at lære at sige nej til tilbud om stoffer. Og at det kan være svært at gøre dette, og at det kræver træning. Klienterne spørges om deres erfaringer med at sige nej, og deres erfaringer trækkes ind i diskussionen.

2. Deltagerne brainstormer situationer hvor de har været nødt til at sige nej tak til stoffer eller har fået tilbudt stoffer. Listen bliver ofte lang (møde venner, være ked af det, være alene osv.). Formålet er at deltagerne skal begynde at se at det er vigtigt at lære at tackle disse situationer anderledes.

Hver deltager bliver spurgt om hvilke situation der er mest svær for dem - og deres navne skrives ved disse. Situationerne plejer at svare til dem der viser sig i handlekæden, eller den funktionelle analyse.

3. Deltagerne brainstormer hvordan de får stofferne tilbudt, med varierende grad af pres. Fra lavt til højt pres, f.eks. på en skala fra 0-10. Formålet er at de skal lære at skelne mellem forskellige grader af pres.

4. Gruppen brainstormer hvilke mål de kunne tænke sig at nå i forbindelse med at sig nej til stoffer. Forskellige mål kan være: At sige at man ikke vil tage stoffer, klare at sige nej uden at føle sig dum eller være ked af det, eller skamme sig, forstærke sin egen beslutning om ikke at tage stoffer osv.

5. Gruppen brainstormer måder at sige nej tak. De har let for at komme med mange undskyldninger("Jeg er på medicin, jeg er tager ikke stoffer, jeg nøjes med bajere osv.).

6. Efter at listen over svar er færdig, går gruppeleder listen over mål igennem, og vurderer hver begrundelse op mod målet de kunne tænke sig i forbindelse med at sige nej. Undskyldninger plejer at blive eliminere her, og kun direkte meldinger accepteres.

7. Gruppen afsluttes med at en af deltagerne bliver bedt om at skrive listen over afvisninger ned. Denne kopieres enten af deltageren eller lederen og uddeles ved næste gruppe.



ANDEN SAMLING ELLER GRUPPEMØDE:



1. Gruppemødet starter med et kort sammendrag af hvad der blev gennemgået ved forrige gruppemøde, og listen med hvordan man ville afviste tilbudet om stoffer blev omdelt. På denne måde bliver nye deltagere orienteret formålet med gruppen.

2. Rollespil introduceres: Det begrundes med at det giver en mulighed for, i et miljø hvor man ikke ender med at tage stoffer ved at gribe det lidt forkert ad, at træne på hvordan man bedst afviser tilbudet om stoffer.

3. Retningslinjer for hvordan rollespillet foregår bliver uddelt og et eksempel på hvordan rollespillet kan udføres vises for hele gruppen.

4. Gruppen deles i små grupper med 3-4 i hver. Disse går ind i hvert sit lokale og træner rollespillet. Behandlerne vandrer fra gruppe til gruppe og ser hvordan det går.

5. Gruppen samles igen 5-10 minutter før timen er gået, og hver lille gruppe viser et eksempel for den store gruppen. Deltagerne opfordres til at øve sig hjemme og fortælle om hvordan det går.

FIRE MØDER MED TRÆNING AF ASSERTION OG AT UDTRYKKE FØLELSER.

Når klienterne lærer om handlekæder, får de et billede af at der er sammenhæng mellem følelser og drikkeri. Sammenhængene er ofte den at stoffer hænger sammen ved at vise stoffer(?), medens klienterne ofte ellers ikke udtrykker følelser. Disse grupper er lavet for at lære dem noget om måder at vise følelser og styrke forbindelsen mellem at vise følelser uden at drikke(tage stoffer).

Disse grupper forholder sig både til tanken (det kognitive) og til det klienten gør (adfærd).

FØRSTE GRUPPE:

1. Gruppen præsenteres for tre ord: Passiv, selvstændig(assertiv/aktiv) og aggressiv/overaktiv. Betydning eller definition af hvert ord brainstormes og skrives på tavle/over-head. Deltagerne har ofte besvær med at skelne mellem passiv og rolig og mener ofte at det at være bevidst om hvad man vil eller være ambitiøs er at være aggressiv.

Disse forvirringer klargøres ved at skitsere de to dimensioner der skelner mellem begreberne: Om de udtrykker følelse(assertive og aggressive) eller om de tager den andens persons følelser i betragtning (assertive) eller ikke (aggressive).

2. Deltagerne bliver spurgt om hvordan misbruget forandrer deres måde at udtrykke deres følelser på. og hvis de skulle beskrive sig selv med hensyn til hvilke stil de brugte det meste af tiden. Mange beskriver sig selv som passive når de ikke er påvirkede og aggressive når de tager stoffer. Mange fortæller at de "samler følelser op" når de er ædru, og reagerer dem ud når de er skæve.

ANDEN GRUPPE:

1. Definitionerne i den første gruppe gennemgås. Formålet med gruppen er at illustrere hvordan tanker (kognitive processer) påvirker beslutningerne om at vise følelser. Gennem en øvelse gendrives irrationelle tanker og formodninger i forbindelse med manglende udtrykkelse af følelser. Retningslinjer for assertiv/selvstændig adfærd gennemgås. Handlekæden er igen det vigtigste hjælpemiddel.

2. Klienterne bliver bedt om at nævne et eksempel/en handlekæde hvor en person var passiv, men ønskede ikke at være det. Handlekæden tegnes op på tavlen (med hændelse, tanker, følelser og handling).

3. Efter at situationen er skrevet ned beder gruppelederne deltagerne nævne så mange tanker som muligt so ville gøre dem passive (f.eks. "hvis jeg siger noget vil han ikke lide mig, det er dumt af mig at hidse mig op osv.").

4. Den passive handling beskrives og fordeler og ulemper ved denne brainstormes på tavlen/flip-over.

5. Lederen går tilbage til de passiviserende tanker og beder deltagerne gendrive/diskutere dem, så personen istedet for at være passiv, kunne blive aktiv/naturlig selvhævdende/assertiv. Den assertive tanke skrives op under hver passive tanke.

6. Den assertive adfærd beskrives, og fordeler og ulemper ved den skrives ned.

7. Gruppen afsluttes med at gruppen diskuterer sig frem til retningslinjer for assertiv/positivt selvhævdende adfærd. Disse inkluderer:

8. Sig noget positivt omkring personen eller situationena)

9. Bruge "jeg føler-udtalelser".

10. Kritiser hvad personen gør, ikke hvem personen er.

11. Bed konkret om hvad du ønsker forandret.

12. Hold øjenkontaktakten og hav positiv kropssprog - hold afstand, side rolig ned, len dig ikke mod personen tal roligt osv.

GRUPPE TRE OG FIRE:

Formålet er at rollespille assertiv måder at forholde sig til problemer.

1. Retningslinjer for rollespil uddeles:

2. Rollerne fordeles, 2 spiller, 2 er observatører.

3. En række situationer rollespilles: Udtrykke utilfredshed i forhold til sin læge og tandlæge, i forhold til forældre/venner, skal reklamere over en vare, levere en vare tilbage med tilbageleveringsret inden 2 uger, fortælle sin samlever om noget der irriterer og som du ønsker stoppet.

4. I spiller den situation det handler om - hvordan I vil reagere og handle.

5. Efter 2-4 minutters rollespil vurderes rollespillet i forholdt til formålet med det personen ville sige(sige fra så beskeden kommer klart igennem uden at støde unødigt eller udvikle sig til aggression/fjendskab).

6. I tilbagemeldingen tager I en runde hvor den aktive person først giver sig selv positiv (2 ting) og en negativ kritik). Derefter spørger han den han spillede sammen med hvordan han oplevede det der skete, igen i forhold til at sige fra uden at være aggressiv. Derefter spørger han observatørerne hvad de synes (de svarer med 2 positive kommentarer og et forslag til forbedring).

7. Den aktive person nævner en ting han vil gøre anderledes - rollespillet køres igen(2-4 minutter) og den samme tilbagemeldingsrunde starter.

8. Derefter går de over til at observatorerne rollespiller sine situationer efter de samme retningslinier.

9. Når disse situationer er trænet forsøger personerne at anvende det de har lært i det virkelige liv. De aftaler med hinanden hvad de vil gøre en af de nærmeste dage for at føre dette ud i livet.

10. De gør nogle erfaringer der hjemme og melder tilbage til næste og sidste gruppemøde.



AFSPÆNDING

Afspænding er en vigtig måde misbrugere som anvender misbrug til at slappe af på kan bruge som alternativ til misbrug i disse situationer. Misbrugere som bruger stoffer til at slappe af på, er ofte utrænede i at klare stress og ubehag, og kender få eller andre måder at slappe af på.

Afspænding kan bruges af dem hvis misbrug eller trang er nært knyttet til uro eller angst. Afslapningsbånd kan lånes med hjem eller trænes på institutionen som led i behandlingen.

I specielle tilfælde kan en behandler lave individuelle afspændinger med enkelte klienter - disse tages op på bånd og bruges hjemme af klienterne.

Nogle grupper lytter til båndene sammen og hygger sig med det. Afspænding kan formuleres som et mål og indgå som en af mange alternative aktiviteter til misbrug.



NETVÆRKSGRUPPER.

Mange undersøgelser har vist at det er helt afgørende om støtte fra omgivelserne for at fastholde stoffrihed.

I grupperne deltager samlever, børn, andre slægtninge, nære venner og arbejdsgivere. Det foregår meget forskelligt med 2 x ugentlige pargrupper, egentlige familiegruppemøder, individuelle møder med kontaktperson og telefonsamtaler. Grundlæggende information om misbrug gives, og individuelle aftaler med familier og andre laves for at støtte stoffrihed og forbedre kvaliteten i relationen. Arbejde koncentrer sig både om formidling af viden og forståelse (kognitivt fokus) og hvordan de kan gøre (adfærds/handlemæssigt fokus). Netværksdeltagerne bliver bedt om at læse det skriftlige materiale og fuldføre skriftlige opgaver. Dette gør dem kende med sprogbrug, tilnærming og emner i denne form for behandling.

Par og familier.

Par- og familiegrupperne er ofte mindre strukturerede end andre grupper. Det er typisk at disse mere omhandler nogle vigtige temaer istedet for en brugsanvisning for hvordan grupperne forløber fra gang til gang. Trods dette er følgende temaer vigtige for par- og familiegrupper:

1. Deltagerne får lejlighed til at udforske og diskutere om deres tanker og følelser i forbindelse med misbruget. Familie og venner går ofte ind i behandling med blandede og ambivalente følelser. Nogle er ikke sikre på om de vil deltage, eller om de fortsat er interesseret i at fortsætte relationen/samlivet. Andre er ikke sikre på om de vover kaste sig ud i et forandringesarbejde der kræver energi - de er bange for nok en skuffelse. Samlevere og ægtefæller har ofte skyldfølelse og vrede over forgæves at have forsøgt at kontrollere misbrugerens misbrug. Det er nødvendigt at starte med at tage hånd om disse følelser inden man begynder at arbejde med andre forandringer. Familierne støttes til at dele tanker og følelser med andre, og opleve at de har fælles erfaringer og verden med dem. Det giver familiemedlemmerne en stor lettelse at se at andre har de samme følelser og at de ikke er alene om at opleve dem.

2. Få oversigt over hvad det handler om. At lave forandringer er vanskeligt, risikofyldt og tager tid og par har behov for at finde ud af hvad det drejer sig om inden de binder sig til et mere forpligtende samarbejde.

3. Par bliver bedt om at lave en liste over negative konsekvenser de forventer at undgå hvis de arbejder sammen for at styrke stoffriheden og lave positive forandringer.

4. De bliver bedt om at overveje kortsigtede og langsigtede positive konsekvenser som følge af at de involverer sig og arbejder for konstruktive forandringer.

Som resultat af disse to øvelser og den efterfølgende diskussion, er par ofte villige til at blive en del af programmet.

Par- og familiemøderne omhandler flere områder eller temaer, inkluderet parproblemer der er forudgående betingelser for misbrug(f.eks. skænderier og kommunikationsproblemer), kognitive og følelsesmæssige områder som tillid og familieroller, hvordan man kan øge kvaliteten af relationen og lave konkrete aftaler omkring misbrug og misbrugsspecifikke problemer som trang og tilbagefald.

Følgende temaer kan berøres:

I. De lærer kommunikations-(f.eks. LOK/assertionstræning) og problemløsningsfærdigheder/planlægningsfærdigheder (f.eks. VISP og HOST). Disse trænes hjemme og resultaterne diskuteres i gruppen.

II. TILLID: Dette er et vigtigt punkt for mange par. Der har været mange ubehagelige oplevelser de sidste år og det tager lang til før tilliden igen er genoprettet. Tillid er blevet erstattet med mistænksomhed og frygt. Dette er naturligt, anerkendes og diskuteres af deltagerne i gruppen.

Når samlever/ægtefælle synes hun ser tegn på misbrug og reagerer med bekymring og ængstelses er det bedst at gå direkte til biddet og beskrive konkret hvad hun ser: "Jeg ved at du har arbejdet hårdt på ikke at tage stoffer og det er jeg glad for. Denne uge har du to gange været nede i kiosken for at købe cigaretter og er blevet væk i hele og halve timer. Bagefter er det som du har dårlig samvittighed og du lukker dig inde i dig selv igen. Jeg er bekymret for at du har taget stoffer - har du det??"

Denne form for positiv støtte og diskussion er meget bedre end kontrol, kikke på pupillerne, kontrollere hvornår han kommer og går. Den lægger også ansvaret for misbruget hvor det skal ligge, nemlig hos misbrugeren selv.

III. ROLLER I FAMILIEN: Efterhånden som misbrugeren får reduceret sit misbrug og bliver mere istand til at deltage, og tage ansvar i familiens liv, er det nødvendigt at omdefinere og forhandle nye roller og ansvarsfordeling.

Der diskuteres i gruppen og man taler om de tanker og følelser som er aktuelle når gamle roller skal opgives og nye forhandles. Det er en god idé at diskutere de tanker, følelser og bekymringer samleverne har i forbindelse med f.eks. at tage mere ansvar for børnene og indkøb. Samtidigt er det vigtigt at misbrugeren får samme mulighed - lufte tanker og følelser, usikkerhed, frustrationer, bekymringer og forventninger i forbindelse med nye opgaver, ansvar og roller.

IV. AFTALER OM KONSEKVENSER VED MISBRUG: Det er en god idé at lave skriftlige aftaler omkring hvad der sker ved tilbagefald. Dette kan forhindre forvirring og usikkerhed.

Samlevers tilbagemelding kan f.eks. gå på at hun gerne vil leve sammen med ham så længe han passer sin behandling. Hvis han genoptager brugen af stoffer, dropper ud af behandlingen føler hun ikke hun kan magte det mere og går fra ham. Terapeuten beder misbrugeren gentage samlevers krav/ønske/betingelser og forhører sig om han er indstillet på denne. Parret bliver herefter bedt om at skrive den ned og underskrive den. Denne skriftlige aftale kan klienten have med sig i pungen, og trække den frem og læse den når han har stoftrang.

Andre familier/par er måske ikke parat til at arbejde så struktureret. De bliver gjort opmærksom på forskellen mellem tilbagefald A, B og C. Og deres rolle i hver af dem. De bliver trænet i at genkende tankemæssige, følelsesmæssige og adfærdsmæssige forandringer som kan fortælle at et tilbagefald er nært forestående.

Med den indsigt som handlekæden giver bliver de istand til at lave deres egne set af forebyggende alternative måder at løse problemer på, inden de accelererer til misbrug. De bliver opfordret til at forholde sig roligt og have det rigtige perspektiv på det der sker, og styrke misbrugerens alternative løsninger, og ikke give massiv opmærksomhed/skænderier ved misbrug. Det bliver lagt vægt på at hver enkelt part beslutter sig for hvad de vil gøre hvis misbruget fortsætter. De bliver støttet til at lave sit eget støttesystem/netværk.

De bliver støttet til at lave aftaler for at forbedre kvaliteten i forholdet. De kan finde nye sjove ting de kan gøre sammen, gensidig opmuntre og give komplementer eller forandre konsekvenser på misbrug og normal adfærd.

Eksempel: En kvindelig misbruger var ked af at manden var så meget væk hjemmefra, enten sammen med vennerne eller på arbejde. Hun bad ham mange gange om at være mere hjemme, men uden at det førte til forandring. Når hun ringede og var ked af det og fortalte at hun havde taget stoffer, eller var lige ved det kom han altid hjem. Det blev aftalt at han var mere hjemme for at støtte at hun ikke tog stoffer, og at han, når hun tog stoffer var mere ignorerende. De blev opmuntret til at rose hinanden når der skete en forandring hos den enkelte.

En række temaer omkring misbrug blev diskuteret: Hvad skulle de gøre i forhold til hans kammerater som tog stoffer, hvad vil de fortælle familie og venner? Familien bliver undervist om at det er misbrugernes ansvar at tage stoffer eller lade være, og at det ikke er samlever eller familiens ansvar at kontroller drikkeriet eller beskytte misbrugeren mod at opleve negative konsekvenser af misbruget.

Familiemedlemmer er ofte ængstelige i forbindelse med at misbrugerne oplever trang. De tror at det betyder at han vil tage stoffer. I disse situationer er det let for familierne at falde tilbage på gamle kontrolmetoder, som igen kan fungere som udløser for misbrug - som så mange gange før.

Familien opfordres til at se trang som en naturlig følelse og som ikke automatisk fører til at han vil tage stoffer. Familien og misbrugeren taler om hvordan familien kan støtte når misbrugeren oplever trang. Fordi alternativer til misbrug diskuteres, kan nogle af klientens alternativer involvere familien. Andre alternativer bør ikke involvere familien, men angsten hos familien er ofte reduceret når de ved hvordan trang tackle af misbrugeren.

Eksempel:

En misbruger kommer hjem fra centret efter en dårlig dag. Han føler sig elendig, og har mange deprimerede tanker og følelser:"Jeg magter aldrig at blive stoffri, nu har jeg gået i behandling i 4 måneder og jeg har fortsat stoftrang dagligt". Han bliver meget urolig og rastløs og føler alt er håbløst. Han tænker: "Det ville være lækkert med et dyt nu, så kan jeg i alle fald slappe af og slukke for tankerne et stykke tid". Samlever er opmærksom på hans rastløshed og uro, og også at negative tanker og håbløshed ofte er en udløsende faktor for misbrug hos sin mand. Hun fortæller ham om deres diskussioner i gruppen og om hvordan negative tanker er en udløsende faktor for trang og misbrug hos ham, og at en af de alternative reaktioner til misbrug de har aftalt er at tale om tingene. De aftaler at spadsere en tur. Efter en times spadseretur hvor de taler om deres tanker og følelser afsluttes deres samtale i en meget lettere stemning end da den startede.

Misbrugeren og hans samlever havde lært metoder at tackle trang ved at bruge handlekæden (udløser-tanker-følelser-misbrug-positiv konsekvenser-negative konsekvenser). Konen støttet ham, uden dog at tage ansvaret fra ham. Det var hans beslutning om han ville tage noget eller ikke.

1. 0Bearbejdelse, forkortet og kommenteret oversættelse af Barbara S. McCrady et al.: Chap. 7. The problem drinkers project: A programmatic application of social-learning-based treatment.

I G.A.Marlatt & J.R.Gordon: Relapse Prevention: Maintenance Strategies in the Treatment of Addictive Behaviors.

N.Y.: Guilford Press, 1985, Ss.417-471.