INGE

Inge er min dejlig kone. Jeg er stolt og glad over at hun har valgt at tilbringe de sidste 23 år sammen med mig. Hun er kvinden i mit liv (skrevet i 2003).

Inge døde den 14.12. 2003 kl. 03.30 på Sankt Lukas Hospice i Hellerup udenfor København, af  kræft i hjernen, 3 måneder efter at den blev diagnosticeret. Det gik uhyggeligt stærkt. Efter at hun blev opereret - en operation som skulle hjælpe ! Gik det totalt galt - hun kom aldrig ud af sengen efter dette.
Vi var glad for al den hjælp vi fik - men holdt op hvor var det smertefuldt og hvor var vi ensomme i denne proces. Jeg under ind min værste fjende at opleve dette. 

Denne side med tekst, musik, billeder osv. er lavet for at jeg kan mindes hende, og have et sted at vende tilbage til og sørge.

Det er en stor glæde og lettelse at dele denne skæbnesvangre, voldsomme, dramatiske, vidunderlige og hæslige oplevelse med andre. Vores fællesskab var på intet tidspunkt så vidunderligt, intenst, ægte, fyldt med kærlighed, nærhed som de måneder hun var syg, og samtidig fyldt med en næsten uudholdelig ensomhed, sorg, desperation og smerte. Og periodiske svingning mellem vilde håb om et under, og en stille og til tider vred resignation - GUD - hvorfor skulle dette ramme os?? Vi har jo været trofast mod dig næsten et helt liv - nu må du vise dig som den hjælper Bibelen siger ud er !:-). Ja, det var desperation, midt i livets forgængelighed - Men Han er der mit i nøden.

En 4 minutters PowerPoint-præsentation med 44 billeder om Inge
"I don´t want to miss a thing" af Aerosmith - udtrykker mit savn efter Inge på måder jeg selv ikke kan formulere - hør sang
Sangens tekst:
Min tale  ved Inges begravelse

En orientering om Inge sygdom, litteratur fra internettet osv

PowerPoint-præsentationen og sangen er lige lange. Start dem samtidigt, og du får en stærk oplevelse. Lyt til teksten eller eventuelt åbne teksten og følg eventuelt med i den.

27.07.2004
Billedet ovenfor er taget den 27.8. 2003. Det var lige før hun blev udskrevet fra hospitalet efter genoptræning efter hjerneblødningen, og 10 dage før hun blev indskrevet med epileptisk anfald og med efterfølgende diagnose af kræft i hjernen. Hun ser rask og sund ud ik`. Og trods dette var kræften i hjernen ved at sprede sig på uhyggelig måde - som vi konstaterede bare en måned senere og som hun godt 3 måneder senere døde af.

Efter at dette er skrevet er min kære Inge død - hun døde af kræft i hjernen den 14.december 2003. Efter at havde fået en hjerneblødning den 29. april 2003 som hun kom sig rimeligt over, blev hun den 6. september indlagt med epileptisk anfald. Den 16. oktober fik hun diagnosen: anaplastisk Oligodendrogliom - en primær hjernesvulst (den sidder kun i hjernen). Forekomsten er cirka 1 til 1 million årlig i Danmark. Reelt er der 3-4 tilfælde af denne kræftform i Danmark årligt. Det er som at vinde omvendt i lotto. Men det fortæller også noget væsentligt om livet - "Ingen kender dage før solen går ned". Så nyd livet i fulde drag hver dag - med dem du holder af.

Hun blev opereret den 9. oktober - lægerne ville tage en biopsi for at typebestemmes svulsten - en forudsætning for at give den rette behandling. Denne operation var ren katastrofe. Fra at være oppegående og i relativt fin form, blev hun permanent sengeliggende, og stoppede med at spise.
Den 29. oktober blev hun overført til Sankt Lukas hospice

I november fik hun 3 strålebehandling på Herlev Hospital. Disse hjalp ingenting.

 Hun døde den 14.12. 2003 kl. 03.30. Børnene og jeg var hos hende. Et skræmmende, sorgfuldt og samtidigt utroligt intimt øjeblik. Vi sagde farvel til det menneske vi elskede mest af alle. Hun var ikke ved bevidsthed.

En ufattelig sorg at miste den kvinde man elsker og børnene deres mor. Men det er også en vidunderlig rigdom at tænke tilbage på. Vi havde hinanden i 24 år. Levede sammen på godt og ondt -  i medgang og modgang. Inge ville så gerne have set Jonas blive student, og ville så gerne opleve vores sølvbryllupsdag den 4. august 2004. Hun tabte begge kampe. Vi elsker hende så højt og savner hende så meget.

Ved en af de mange, mange samtaler vi havde medens hun var  syg, sagde Inge til mig: "Helge, du er fortsat en attraktiv mand, du skal nok finde dig en ny kone". Min umiddelbare og spontane reaktion var heftig gråd og: "Det er ikke en anden jeg vil ha'  det er dig". Jeg følte hun udrustede mig med en vidunderlig frihed ved denne tilladelse til at knytte mig til en anden kvinde. Det er vel den største kærlighedserklæring man kan give - at slippe den anden fri. Det er vidunderligt og rørende at tænke tilbage på.

Når jeg tænker tilbage på vores ægteskab, tænker jeg på hvor stor betydning løfter har. I mange gange  pressede situationen åbnede jeg salmebogen og læste det løfte jeg gav da vi blev viet i kirken - det gav nye kræfter og nyt mod til at gå videre - og det var kampene og kompromiserne værd.

Det nyt liv på vej??

Jeg er ved at finde tilbage til mit liv igen, og har fundet en dejlig kæreste - Susanne. Hende kan jeg lide. En rigtig kvinde. Vi har det utroligt dejligt sammen. Snakker, hygger, nyder at være sammen. Desværre bor hun ikke i København, men afstanden klarer vi - og lever godt indenfor de rammer vi nu har.

Når tiden er moden præsenterer jeg jer for hende her.

Tilbage til startsiden