NEDTRAPNINGSKURSUS: REDUKTION AF SIDEMISBRUG OG NEDTRAPNING FRA METADON.

Baggrund og formål.

I de år jeg har arbejdet i narkobehandling har jeg gang på gang hørt klienter fortælle at de er kede af sidemisbrug og at gå på længerevarende metadon. Mange oplever stor ufrihed og at det er en stor forringelse af deres frihed at være bundet til sidemisbrug og daglig metadonordination.

Mit indtryk er også at metadon i de fleste klienters øjne er et narkotisk stof, og at indtagelsen af det bidrager til et en selvopfattelse: "Jeg er misbruger".

Jeg er kun i stand til at huske to klienter som med rimeligt vellykket resultat er nedtrappet uden efterfulgende øgning i alkohol eller hash-forbruget.

I min søgen efter en tankegang, en psykologisk teori og nogle metoder til anvendelse i ambulant behandling som faktisk fører til at klienterne reducerer deres sidemisbrug og lykkes i nedtrapning fra metadon har jeg fundet noget af svaret i kognitiv adfærdsterapi. Denne forståelsesramme anviser konkrete metoder til løsning af konkrete problemer. Det kan kontrolleres om målet nåes. Arbejdet bliver evaluerbart og åbent for korrektion og udvikling.

Jeg har anvendt teorien og metoderne i individuel sager, og ser flere udøve større og større kontrol over deres misbrug: Recidiverne bliver færre og mindre voldsomme, mere præget af kontrol og klienterne oplever større selvtillid og tro på egne kræfter. De er mere tilfredse og glade for deres daglige liv.

Mål for og erfaringer i behandling.

København kommune har formuleret følgende målsætninger for narkobehandlingen:

1. Alle typer stofmisbrugere skal tilbydes behandling og omsorg. 2. Forebygge og reducere skadevirkninger for den enkelte misbruger og for samfundet. 3. Den enkelte misbruger gives mulighed for at afvikle sit stofmisbrug og bruge sine ressoucer til at udvikle færdigheder til at etablere et socialt liv og opbygge et netværk, samt indgå i uddannelses- og arbejdsforhold m.v. 4. Behandlingen skal tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte stofmisbruger.

I forbindelse med omlægning af behandlingen af stofmisbrugere i København kommune lavede overlæge Peter Ege (1994) et arbejdsnotat hvor han med hensyn til udvikling af behandlingstilbudene blandt andet skriver at han forlader spørgsmålet om penge og:

"- - ser på hvad der fra behandlingssystemets side kan gøres for at skabe flere behandlingstilbud, øge kvaliteten og begrænse resurceceforbruget. Svaret herpå er differentiering, kvalitetsvurdering og -sikring".
" - - metadonbehandling skal anskues som en vifte af forskellige foranstaltninger, som kan kombineres forskelligt, og som bør sammensættes med skyldig hensyntagen til de enkelte klienters ønsker og behov, og efter hvilken fase af behandlingen de befinder sig i."
" Men pointen er at forskellige klienter skal have forskellige tilbud, og at indsatsen, og hermed det økonomiske forbrug, bør differentieres på både omfanget af kontrolforanstaltninger og omfanget af støtte, struktur i behandlingen, rådgivning, aktiviteter og revaliderende/socialiserende tiltag, afhængig af hvad klienten kan og vil, og hvor i behandlingsforløbet de befinder sig (mine fremhævninger)." "En differentiering af behandlingen forudsætter gode beskrivelser af klienterne, af behandlingstilbudene, og hvad der kan opnås med hvilke midler, dvs. kvalitets- vurdering og -sikring".

Tilbagefald til misbrug efter et kortere eller længere ophør(recidiver), samt brug af andre stoffer sammen med lægeordineret metadon(sidemisbrug) er typisk i misbrugsbehandling: To store amerikanske undersøgelser som omfatter et repræsentativt udvalg fra en klientpopulation på cirka 70.000 misbrugere viser følgende:

Halvfjerds procent af alle der havde afsluttet behandling recidiverede til dagligt misbrug en måned eller mere årligt indenfor 12 år efter behandlingafslutning(Drug Abuse Reporting System - Simpson & Marsh, 1986).

Godt halvdelen af de klienter som afsluttede behandlingen recidiverede til en uges dagligt misbrug eller mere det første år efter behandlingens afslutning. Mellem 10 - 15% af klienterne misbrugte stoffer ved behandlingsafslutning. To af tre klienter som recidiverede gjorde dette indenfor 3 måneder efter behandlingsafslutning(Treatment Outcome Prospective Study-Hubbard & Marsden, 1986).

En urinprøvescreening udført ved Distriktscenter Indre viste at 70% af alle klienter havde sidemisbrug af en eller anden art. Mig bekendt foreligger der ikke systematiske undersøgelser af hvor udbredt sidemisbrug er hos klienter på metadonnedtrapning. Vores indtryk er sidemisbrug er meget udbredt og at det kun er et lille fåtal som magter at gennemføre en nedtrapning.

Recidiver og sidemisbrug er ofte ledsaget af store sociale, sundhedsmæssige, psykologiske og økonomiske omkostninger for den enkelte og for samfundet. Trods dette er der mig bekendt ingen systematiske anstrengelser i arbejde med reduktion eller forebyggelse af tilbagefald eller sidemisbrug. Formålet med dette projekt er at bøde på denne mangel, i detaljer beskrive klientgruppen og den anvendte behandling, og derved bidrage til udvikling af misbrugsbehandling ved at udvikle specifikke behandlingsmetoder til specifikke problemer og til en vel beskrevet klientgruppe. Dette sammen med systematisk evaluering giver den differentiering og kvalitetssikring og -vurdering som er efterlyst ovenfor. En amerikansk interviewundersøgelse (Rosenbaum, 1991) af misbrugere som havde været nedtrappet fra metadon i mindst to år skitserer følgende faktorer som bidrager til at nedtrapningen lykkedes og muliggjorde fastholdelse af metadonfrihed: