Overvejelser i forbindelse med misbrug.


 

 

Formål:

Formålet med disse synspunkter er at have et forum hvor jeg kan tænke højt, opsummere egne erfaringer og tanker, og i den grad dette har interesse for andre, så kan de hænge sig på. Jeg håber selvfølgeligt at andre synes dette er stimulerende og interessant, men dette er ikke det primære for mig.

Jeg deltager dog gerne i diskussioner, og vil utrolig gerne blive dygtigere, og det bliver man jo ved at udvikle sig selv ved at tage imod nye udfordringer og opgaver og få input og erfaringer fra andre.

Nedenfor står nogle erfaringer/tanker. De udvikler sig hele tiden, så det skal ikke betragtes som store sandheder eller fastlåste konklusioner, snarer som tanker og ideer til fortsat udvikling.

Definition af misbrug: "Misbrug er en livsstil der er socialt indlært, og påvirket af sociale, psykologiske og biologiske forhold".

Jeg betragter ikke misbrug af et hvilke som helst stof som en sygdom, men snarere som en livsstil, en måde at leve og handle på som er lært af andre, og som er bliver styret af om misbrugerne er sammen med andre misbrugere, har arbejde, er arbejdsløse, er gifte, enlige, bor i byen eller på landet, har misbrugende venner (sociale forhold). Det er også præget af om personen er inde i en krise, har lært uhensigtsmæssige måder at tackle følelsesmæssige problemer på (f.eks. lukke af for problemer istedet for at tale om dem), betragter sig selv som håbløse og uden fremtid, er perfektionister manglende evne til at slappe af (psykologiske forhold). Hvordan kroppen reagerer på kemiske påvirkninger (slapper hurtig af), bliver træt og rolig, reagerer hurtigt med træthed ved påvirkninger osv. (biologiske forhold).

Dette betyder dog ikke at jeg vurderer kropslige, fysiologiske forhold som uvæsentlige. De er specielt fremtrædende hos mennesker der har et længer misbrug bag sig. Her er frygt for abstinenser ved ophør af misbrug ofte en stærk vedligeholdende faktor.

Det er også vigtigt at være opmærksom på at det ofte er andre forhold der starter misbruget(dette er ofte venner, bekendte osv.) end dem der vedligeholder misbruget: Dette er ofte forhold som håbløshed, frygt for abstinenser, stærk tilknytning til miljøet, tiltagende færre handlemuligheder ovenfor stress efter hånden som stofferne i tanken får en mere og mere central plads.

Det er ganske indlysende for alle at misbrugets intensitet, og om det faktisk forekommer er meget, meget afhængig af disse tre nævnte forhold.

Misbrug som en sygdom

MVH:

Helge Børven

Den 25. Januar 1998. Er al behandling lige effektiv

Nok en skuffelse i misbrugsbehandling. Kan det virkelig passe at ligegyldigt hvad man gør for misbrugere så er virkningen den samme??

En gigantisk undersøgelse i USA - Den kaldes "Match" synes at vise, at i behandling af alkoholikere er der ingen systematisk forskel på tre former for behandlinger. Minnesota, Kognitiv adfærdsterapi og Motivationsbehandling.

Læs om undersøgelsen ved at gå ind på projektets hjemmeside her. Hvis du gør til følgende linje "A conference on the findings of Project Match, Leeds, England, 14.-15.98." kan du ved at klikke her, læse et norsk sammendrag af undersøgelsen.

09.02.98 Misbrug - miljøbestemt eller genetisk bestemt?

Dette er en af de store diskussioner. Der er mange holdninger og påstande, men hvad siger undersøgelserne og forskningen. Der er mange måder at undersøge dette - blandt andet ved at undersøge enæggede tvillinger som er vokset op i forskellige miljøer.

Andre måder at gøre det på er at følge en gruppe børn fra de er helt små og se om der er sammenhæng mellem opvægstforhold og at de udvikler misbrug. Den sidste strategi er anvendt i følgende artikel: Jonathan Shedler og Jack Block: Adolescent Drug Use and Psychological Health, American Psychologist 1990,45(5),612-630.

De fulgte en gruppe børn fra de var 3 år- undersøgte dem med alle mulige testes, og opdagede at misbrug systematisk blev udviklet hos børn der havde en dårlig kvalitet på opdragelsen.

Det er meget væsentligt at dette er en prospektiv undersøgelse - dvs. man har ikke valgt nogle specielt udsatte man har valgt at følge.

Denne undersøgelse er selvfølgelig bare et pip i den store diskussion - men værd at tage med.

SAMMENDRAG AF DATOS - STOR AMERIKANSK UNDERSØGELSE AF MISBRUGSBEHANDLING.(1)


Sammendrag: En stor undersøgelse af virkningen af behandling(ambulant metadonbehandling, ambulant stoffri behandling og kort- og langtids døgnbehandling) ved knapt 100 institutioner i 11 byer i USA i perioden 1991-1993 viser i hovedsag følgende resultater: (1) Alle former for behandling fører til at reduktion af misbrug. (2) Antallet af personer i ambulant behandling som tager stoffer oftere end en gang om ugen bliver reduseret fra 41% året før behandling til 21% året efter behandling. Tilsvarende tal for døgnbehandling er 61% til 21%. (3) Markedsandelen af heroin og benzodiasepiner var meget reduceret fra starten af 80´erne til 90´erne. (4) Kortere døgnbehandling (30 dage) var lige så effektiv som lang døgnbehandling (optil mere end 1 år). (5) Medicinsk, juridisk, økonomisk, psykologisk og hjælp til revalidering blev meget reduceret til fordel for ren medicinsk behandling. Trods dette var resultaterne i noget bedre end ved tidligere undersøgelser. (6) Kvindernes andel af klientmassen steg fra ca. 1/5 til 1/3.



Indledning

Dette er en opsummering af et stort forskningsprogram hvor man har fundet frem til 10010 misbrugere der startede i behandling i 11 byer i perioden 1991-1993. Af disse valgte man 3000 tilfældigt og sammenlignede med hensyn til ugentlig og dagligt misbrug 12 måneder før de startede i behandling og 12 efter at de sluttede i behandling. Dem der var i ambulant metadonbehandling og som fortsat var i behandling blev interviewet cirka 24 måneder efter start af behandling.

Resultaterne i denne undersøgelse sammenlignes med en tilsvarende undersøgelse fra starten af 70-erne (DARP-Drug Addiction Report Project) og en fra starten af 80-erne(TOPS-Treatment Outcome Project Study).

Hvad man målte på

Ud over misbruget målede man på:

Man spurgte klienter fra ambulant metadonbehandling(29 steder), stoffri ambulant behandling(32), langtids døgnbehandling (21) og kort tids døgnbehandling(14)

Hovedkonklusioner:

Procentdelen af klienterne som fortalte om ugentlig eller oftere misbrug af cocaine (hovedstoffet i USA) faldt med det halve for ambulant metadonbehandling og ambulant stoffri behandling(fra ca. 41% til 21 %). Lang tids døgnbehandling og korttids døgnbehandling førte til stort set det samme resultat: ca. 66% havde et ugentligt eller oftere misbrug før behandling og cirka 21% efter behandling.

Ambulant metadonbehandling:Metadonbehandling i ambulant regi-svarende til det vi har i vores Distriktscentre i København

Ambulant stoffri behandling: En blanding af mange forskellige tilbud - cognitive adfærdsterapi, 12-trinsprogram osv.

Lang tids døgnbehandling: Døgnbehandling varende fra flere måneder til over et år.

Korttids døgnbehandling: Varer indtil 30 dage. Hovedsagelig medicinsk behandling med rådgivening.

Reduktion i behandlingstilbudene.

Fra 1980(TOPS) til 1991(DATOS) var der en dramatisk reduktion i andre tilbud en den rene misbrugsbehandling (f.eks. Metadon). Der var blevet sparet meget på medincisk hjælp og løsning af psykologiske-, familie-, juridiske, arbejdsmæssige og økonomiske problemer.

Dette synes dog ikke at slå igennem på behandlingsresultaterne - de var lige gode i de to undersøgelser. Disse oplysninger kan findes under www.nida.nih.gov   under overskriftet: NIDA Notes- September/October 1997.

Misbrugscyklusen

Sammendrag: Tunge misbrugere med mange behandlingsforsøg og mange problemer kan opleve behandlingssucces ved gentagende behandlingsforsøg og langvarige behandlinger og med et omfattende behandlingstilbud.

Hvornår kom klienterne først i behandling, hvor mange gange havde de været i behandling?

Gennemsnitlig havde de været misbruger i 7 år inden de søgte behandling. Dem der fik ambulant metadonbehandling havde i gennemsnit været misbruger i 15 og og sidse 7 år gået i forskellige behandlinger. I de tre andre behandlinger havde klienterne i gennemsnitligt være misbruger i 11 år og havvde været i behandling, hyppigt afbrudt de foregående 2-3 år.

Cirka 50% af dem der deltog i undersøgelsen hadde modtager behandling tidligere og halvdelen af disse (25% af alle) havde modtaget behandling indenfor et år før denne sidste behandling. Dem der tidligere havde modtaget behandling havde et alvorligere misbrug og var mere involveret i kriminalitet.

De belastende klienter som tidligere havde modtaget anden behandling (medicinsk hjælp, økonomiske støtte, aktivering, juridisk-, psykologisk- og hjælp med familieproblemer) ud over den rene misbrugsbehandling blev lettere stoffrie end dem der ikke havde modtaget denne form for supplerende hjælp. De klienter som tilbragte mere tid i behandlingen fik bedre resultater en dem der var kort tid i behandling.

Stikord når man skal behandle tunge misbrugere: (1)Få misbrugerne i behandling hurtigst mulige. (2) Mangefacetteret behandling med medicinsk, social, psykologisk hjælp. (3) Koordinere behandlingerne

Disse oplysninger er hentet på http://www.nida.nih.gov "NIDA Notes - Treatment Histories: The Long View of Addiction. NIDA notes Treatment research volume 12, Number 5, September/October 1997

Misbrugsbehandling er god samfundsøkonomi.

Neil Swan (NIDA Notes Contributing Writer) refererer en undersøgelse i Californien udført i 1991-92 som viser at 1 $ brugt på misbruger behandling sparer skattebetalerne for 7 $ - det må betragtes som en god investering!!!

Undersøgelsen undersøger 1850 personer tilfældigt udvalgt blandt de 146.515 personer behandlet i Californien indenfor et år. De blev interviewet 15 - 24 måneder efter behandlingens afslutning.

Resultatet var at brug af kokain og amfetamin sank til næsten 50 % efter behandlingen. Heroinmisbruget blev reduceret med 1/5 og alkoholmisbruget med næsten 1/3.

De dyreste behandlinger var udgift/spareforholdet 1:4. For de billigste var forholdet 1:12.

1. Dette materiale er hentet fra NIDA notes: Treatment research Vol. 12(5). Kan hentes på internettet på adressen: http://www.nida.nih.gov.